Forestil dig en verden, hvor alle eksisterende universer er samlet på ét sted. Forestil dig så at Sebastian ved et uheld bliver fanget der, og nu bliver nødt til at hjælpe med at redde den verden før det er for sent.
"Forestil dig en forfatter i vores verden, der sætter sig ned for at skrive en bog. Og forestil dig så, at i det øjeblik, han skriver Der var engang et land, der hed..." hun så ham direkte i øjnene, "så bliver det lang til en virkelig verden."
I de fleste hoveder er det kun én verden, nemlig vores; men de tager fejl.
Tir-nâzral kan sammenlignes med et bibliotek. Der samles alle verdener der er skrevet om, alle de universer der findes side om side med vores. Forskellen er bare, at her læser du ikke bøgerne - du hopper ind i dem.
Og her kommer Martha ind i billedet. Martha bor sædvanligvis på jorden - faktisk i huset ved siden af det, Sebastian netop er flyttet ind i - men fra tid til anden bliver hun sendt til diverse verdener hvor hun hjælper bøgernes helte med at besejre deres modstander.
Et par stykker fra hver verden har det arbejde - måske du har læst om nogen af dem. Mr. Tumnus og Aslan fra Narnia er bare et af mange eksempler.
Umiddelbart lyder det perfekt, men da Sebastian bliver fanget der, og uden at ville det formår at fange noget af alle verdeners magi i sig bliver alting pludselig lidt mere besværligt - især når det er familiemedlemmet Simon der måske er skyld i alle farerne på spil i Tir-nâzral.
Allerede fra kapitel et synes jeg skrivestilen trænger igennem og giver en ide af hele bogen - noget der fungerer virkelig godt, og gør bogen mere ensartet og simpel, noget den har brug med et plot så indviklet som det jo er i denne bog.
Kapitel et fungerede som en lille prolog der ikke giver mening indtil man er kommet længere ind i bogen, men ved kapitel to begynder historien for alvor, og allerede der fornemmer man hvilken stemning bogen har og hvad man kan forvente - noget der giver os læserer lov til at blive fanget endnu hurtigere;-)
Desværre synes jeg der er rimelig mange ting i bogen der ikke giver mening. For eksempel undrer jeg mig over hvorfor Martha sætter Sebastian i gang med at sortere bøgerne. Hun har planer om at holde Tir-nâzral hemmelig for ham, og hun kunne jo have sat ham i gang med hvad som helst, men hun vælger at sætte ham i gang med den ene ting hvor man kan være sikker på at han opdager i hvert fald noget af det.
Lige da jeg kom til stykket gik jeg ud fra at det ville underbygge handlingen eller var nødvendigt på den ene eller anden måde, men jeg kan ikke se hvorfor Martha ikke satte ham i sving med noget andet i det rum, da det jo ville have fremmet handlingen på præcis samme måde.
Det er bare et eksempel, men jeg synes der flere gange ud igennem historien er ting som disse man kan undre sig lidt over.
Ideen bag historien er jeg til gengæld helt vild med, og jeg synes virkelig Mads Schack-Lindhart har formået at føre den ud i livet på bedst mulige måder.
Den kan til tider være lidt forvirrende, måske fordi vi får alt informationen på én gang, men jeg kan godt forstå hvorfor forfatteren har været entusiastisk omkring at give den lov til at have indflydelse på bogen hurtigst muligt.
Desværre kan man som forfatter hurtigt glemme at lige meget hvor veltænkt universet og handlingen er i deres hoveder, lige meget hvor mange gange de har gennemgået det og forklaret det, ved vi læsere kun hvad de har fortalt os.
Jeg tror til tider at Mads Schack-Lindhardt glemmer at vi ikke har alt den viden om universet han har - men ingen er perfekte, og jeg tror bestemt det er noget han kan komme over og blive bedre til.
En virkelig interessant bog, der helt klart er et læs værd.
Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.