Det er svært at huske hvordan og hvornår det hele startede, men pludselig var de over alt.
Monstre. Levende døde. Hvad du kalder dem betyder ikke meget længere, alt der betyder noget i den nye verden er at overleve.
Hun hedder Nera. Før hed hun egentlig Rebecca, men det er en ny verden, og meget har ændret sig.
Den første hun mødte efter alting ændrede sig var Aiden som hun lige siden har holdt sammen med.
Aiden der ser lige igennem hendes hård ydre og ser den usikre og skræmte pige der gemmer sig bag.
Med en verden så hård som den de lever i, bliver de nødt til at konstant bevæge sig. Varmt mad er ikke længere en selvfølge, men en luksuriøsitet man sjældent kan skaffe.
Ting som skole og arbejde virker pludselig fjollet. Hvorfor var det man gik så meget op i at kunne stave i stedet for at lære skolebørn hvordan man overlever? Kun det sidste har nogen betydning i denne tid, men uden at vide hvordan man pludselig skal reagere når ens naboer prøver på at spise en kan det være svært.
Jeg må indrømme at jeg savner ret meget handling i bogen. Sædvanligvis er jeg vild med bøger om postapokalypsen og verden derefter, og forstå mig ret det er også fint blot at lære om livet i denne situation, men jeg savner lidt et plot, noget hvor man bliver nødt til at læse videre for at finde ud af hvad der sker.
Hvad er Neras mål egentlig? Hun vil gerne skrive dagbog; tjek, men hvad ellers? Hun vil måske gerne finde ud af hvad der skete med hendes forældre elleeeer?
Som Kurt Vonnegut så fint sagde: "Every character should want something, even if it is only a glass of water."
Det skal dog nævnes at Nera får nogle mål og ønsker senere i bogen, men på de første mange sider savner jeg dem.
Derudover har vi bare nogle ting der mangler lidt logik. For eksempel kommer Aiden på et tidspunkt og giver et æble til Nera; noget hun bliver glad for, men hun undrer sig også over hvor han fik det fra. Her er det måske mig der ikke forstår mig så meget på zombier, men i bogen virker det til at de hovedsageligt går efter mennesker, og taget i betragtning at gruppen gemmer sig i steder som huse med haver og lignende har jeg svært ved at forstå hvorfor et æble er så specielt? Når zombierne ikke kan fange mennesker tager de til takke med æbler, eller fældede alle mennesker bare deres æbletræer før de blev dræbt? Når de bevæger sig så meget rundt og opholder sig i hvad der førhen var helt normale hjem må de vel støde på frugttræer fra tid til anden?
Men som sagt, det kan være det bare er mig der ikke helt forstår bogen og tanken bag den.
Derudover vil jeg dog også sige at den både er hyggelig at læse i (let's face it, Nera er ret så chamerende og en interessant person at følge), nem at følge (udover det punkt hvor æbler er blevet en truet frugt) og så giver det et vildt charmerende touch at noget af det ser ud til at være håndskrevet. Jeg ved ikke om det er en font fundet på et eller andet skriveprogram eller om Louise Haiberg rent faktisk har siddet og skrevet de mange sider i hånden, men lige meget hvad det er, giver det en vildt god effekt.
Jeg kan forestille mig at bogen er optimal til for eksempel de skoleelever der har læsetime eller lignende - altså noget hvor man skal kunne lægge den fra sig og tage den frem igen uden at miste alle kognitive evner fordi man ikke kan tænke på andet; Noget jeg i min egen folkeskoletid har opdaget kan være svært for en læsehest;)
Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.