I Ansøgning til Evigheden følger vi skiftevis Maleren, Sille og et spøgelse, der har givet sig selv en mission.
Maleren får endelig den genkendelse og accept han har higet efter, og med det kommer hans assistent; en ung studerende med langt, flettet hår.
Sille er malerens datter, og hun er ikke lige så begejstret for hans nyfundne success, da det har gjort ham fraværende, og ifølge Sille er det også maleren der er skyld i moderens uheld.
Spøgelset har en mission, og da hun finder ud af at hun kan besætte folks kroppe viser det sig langt lettere.
Alle historierne flettes sammen omkring træet med mayahieroglyffererne, der viser slægtens forbindelse mellem de tre generationer.
Jeg vil ikke skrive meget om denne bog, da jeg virkelig mener man skal læse den for at få oplevelsen. Den er gennemtænkt hele vejen igennem, og Max Madsen viser sig virkelig som denne tids geni.
Allerede fra linje et viser bogen, hvad Max Madsen virkelig er i stand til. Første kapitel hedder; 'Foranledigende motiv eller hvordan man erklærer sig i kærlighed'. Der får man fornemmelsen af hvilken slags bog det er, og det bliver man mindet om med første sætning;
"Om man er maler eller motiv kan gå ud på ét, for i det upåagtede øjeblik betragteren møder sig selv i det betragtede, må vi erkende at bevæggrunde er uden for den enkeltes indflydelse."
Bogen er skiftevis lig stykket overfor, og skiftevis langt mere simpelt, hvilket viser hvad forfatteren er i stand til.
Bogen er både dybtegående, fangende og i sandhed imponerende skrevet, og jeg vil helt klart anbefale den.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.