top of page
  • Forfatters billedeKaroline Bloch

Omhu for eftertiden, af Helga Berg


Voldsomme naturkatastrofer hærger verden over - inklusiv lille Sønderjylland hvor Bodil bliver tvunget til at flygte fra hus og hjem med naboens barn i håbet om at klare sig igennem kriserne.


I en tid ikke langt fra den vi lever i foregår Helga Bergs bog 'Omhu for eftertiden'. En voldsom oversvømmelse i Sønderjylland efterlader Bodil både hjemløs og arbejdsløs.

Hun rejser imod Tyskland i en traktor til hendes kæreste Theodor, men på vejen møder hun Natasja, naboens 12-årige datter. En specielt stor bølge adskildte hende fra sin mor og far, og efter det går op for Bodil at de ikke kommer til at finde dem igen, føler hun sig nødsaget til at tage lille Natasja med.

Den globale opvarmning, miljøet og naturkatastrofer har alle indflydelse, men når man står midt i en krise, er det ikke ens første tanke. Den første man har, er 'overlev'. Bodil er (som vi før har set) viljestærk, og der er ingen tvivl om, at hvis nogen kan klare det, er det hende.

Bodil, Natasja og selvfølgelig hunden Cookie når endelig frem til Theodor der tager imod dem med åbne arme.

Hurtigt udvider gruppen sig til Bodil, Natasja, Cookie, Bob, Theodor og Yusef.

Theodor har i flere måneder været meget hemmelighedsfuld omkring et projekt han var i gang med. Da Bodil og Natasja ankommer tager han dem dog med ud i baghaven for at vise dem, hvad han har arbejdet på:

Et hus. Eller, en slags hus. Den slags med dæk som kan bruges af folk i nød og er lavet af biokomposit.

Godfred, Bodils far, bor i tyrkiet i sin ferielejlighed. Han snakker ikke længere med hans børn, men har ansat en husholderske ved navn Tezzy. Hendes mand og ældste søn er fanget i krigen, og hun bor med sine to andre sønner i en flygtningelejr. Sønnen Pax lider af voldsomme anfald hvor han ser syner af kommende naturkatastrofer, og da det tyrkiske politi leder efter mistænkelige områder bliver de nødt til at flygte.

Det skal vise sig at den eneste katastrofe ikke nødvendigvis er katastroferne, men også hvad der sker med personer under dem.

 

Jeg har før både læst og anmeldt Helga Bergs bog 'Indhentet af døden', som jeg ikke var yderligt imponeret af.

Selvom denne bog er skrevet i samme 'typiske' Helga Berg stil, viste det sig at jeg nød denne langt mere. Om det er mig der har ændret mig eller Helga Bergs skrivestil ved jeg ikke, men hvis du nød Indhentet af døden bare det mindste, er jeg sikker på du også vil nyde denne.

Historien bliver hurtigt skudt igen, og som læser bliver man hurtigt fanget. Udover det kan jeg godt lide karakteren Natasja. Jeg synes hun tilføjer et positivt element i og med hun giver Bodil lidt et moderligt twist samtidig med at hun jo er forholdsvist ung (og barnløs).

Udover det tilføjer det også lidt til Bodil og Theodors forhold hvilket også kan ses da Natasja spørger Bodil hvem Theodor er, og Bodil dermed bliver tvunget til at fortælle hende noget 'børnevenligt' der samtidig ikke er helt løgn.

Så ja, jeg er vild med Natasjas effekt på bogen:)

Jeg synes måden dialog er indsat på til tider kan være forvirrende, følgende eksempel er fra side 294:

"-Jeg aner ikke, hvordan drengen gør, men jeg tror, han nøjagtig som nogle dur er sensitiv over for bølger i luften, som klipperne optager fra havet. Det mærkelige er (navnet holder vi lige hemmeligt for ikke at afsløre for meget;)) store afstand til katastroferne. Jeg er indstillet på at offentliggøre hans næste advarsel. Jeg kan ikke få fat på de rigtige peroner for risikovurderinger. Dem, jeg taler med, giver en sludder for en sladder.

Han kendte det godt. Myndigheder ville...."

Dette eksempel er nok ikke det optimale, men det viser lidt af det, der til tider forvirrede mig. Hvis 'han kendte det godt' ikke stod på en ny linje ville jeg nok tro at der blev snakket om drengens viden om det.

Udover det er det ikke fordi det er specielt meget dialog, og jeg savner lidt spændingen og handlingen dialog ellers medfører, men sådan er det jo.

Udover det har jeg ikke noget konkret at nævne; bogen er bestemt værd at læse eller i hvert fald undersøge nærmere, og jeg er selv blevet gladere for Helga Bergs skrivestil efter at have læst denne.

Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.

bottom of page