Destan har endelig nået hans mål. Celina har rejst sig fra graven, og han kunne ikke være mere lykkelig.
Men en krig foregår stadig, tusinde vil dø, Destans position på tronen er i fare, og værst af alt; hvad hvis folket finder ud af hvad der virkelig bragte Celina tilbage?
Celina er endelig tilbage blandt de levende, men selv om Destan finder det vidunderligt, er det ikke alle der ser på det på samme måde. Sort magi er hvad der bragte hende tilbage til livet, og Celina frygter at hun er kommet tilbage... Forkert.
Destan mener at der hverken er god eller ond magi; kun menneskerne der udfører den, og selv om Celina godt kan se meningen i det, er det ikke sikkert at folket har det på samme måde.
Destan ofrede ikke bare tronen, men måske også hans eget liv.
Celinas død rystede både hendes forældre og Rikkelin, hendes kusine der nu er først i køen til tronen.
Kan hendes forældre acceptere at hun er kommet tilbage? Kan Rikkelin?
Og kan Rikkelin acceptere at det kommende ægteskab til manden hun elsker nu bliver Celinas ægteskab? At miste hendes placering, der endelig havde fået hende til at føle sig speciel og værdig?
Men Celina er ikke den eneste der måske bliver nødt til at kæmpe for tronen.
Destan har aldrig været populær blandt alle, men ikke bedre bliver det af folk der tidligere var blandt de mest loyale på slottet nu går og spreder rygter om sort magi og sindsyge.
Destans mor, Theodora, befinder sig langt fra slottet, og får alle hendes oplysninger igennem utroværdige kilder. Hun har altid tvivlet på om Destan kunne blive den hersker Heikan har brug for, men efter hun får fortalt om alle de forkerte valg han eftersigende tager, forstår hun at hun bliver nødt til at hjælpe nogen vælte ham af tronen, ligesom Destan væltede Tolvar af den i sin tid.
Jeg nød de andre to bøger utroligt, men denne var virkelig den perfekte afslutning.
Plottet var stadig et element jeg manglede, men langt fra lige så meget som i de andre. Om jeg har vænnet mig til det, eller om den måske er mere planlagt end de andre ved jeg ikke, men lige meget hvad nød jeg den.
I Grænselandet savnede jeg som sagt Celina, men her er vi jo så heldige at have tilbage. Det tror jeg også har haft stor betydning for bogen, da det har tilføjet det romantiske der er en så stor del af hele historien. Det har helt sikkert også været en af tingene der manglede i Grænselandet og en af tingene der har hjulpet plottet her.
En fantastisk slutning på en fremragende serie.
Karakterene bliver ved med at være realistiske, og jeg elsker hvilken rolle kumianen Ramos spiller. Jeg er godt klar over at det er begrænset hvor stor betydning han egentlig har, men hvordan man også kan følge udviklingen af hans forhold til Celina, samtidig med at hans kærlighed til Destan virkelig skinner igennem er bedårende.
Jeg kan godt lide hvordan vi allerede fra første bog lærte universet lige så stille at kende, og det derefter bare forbliver det samme. I stedet for at konstant arbede på at forbedre og videreudvikle universet har forfatterne fra starten skabt universet og så ladet det være sådan.
Det synes jeg har en langt bedre effekt end når forfattere konstant ændrer verdenen deres karakterer lever i, hvilket hvis du spørger mig ikke gør andet end at forvirre og få bogen til at virke urealistisk.
Bogen er (mindst) lige så velskrevet som de andre i serien, og jeg kommer til at savne Jeanette Hedengran og Tina Sanddahls fantastiske skrivestile.
I anmeldelse af den første bog i serien nævnte jeg at det var en skam verdenen var delt så tydeligt op med hensyn til lyset og mørket, men det viste sig jo at være et et bevidst valg.
Efter at have læst alle bøgerne i serien må jeg da også indrømme at det endte ud rigtig godt!
Alt i alt en fantastisk serie som jeg varmt anbefaler.
Tak til forlaget Ulven og uglen for anmeldereksemplaret.