Mørkets søn 2 - Grænselandet, af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl
- Karoline Bloch
- 23. okt. 2017
- 3 min læsning
Destan savner ikke bare Celina, han mangler hende. Han er herre over mørket, men tvivler på sine egne evner. Men han har mere for end bare at styre et rige i krig og sult; han vil bringe Celina tilbage fra de døde.
Destan har overtaget pladsen som herre over mørket efter Tolvar. Han er blevet tvunget til at ændre sig fra den useriøse og ukompetente knægt han var, og til en respekteret leder hans folk vil følge.
Men selvom han gør hvad han kan for at være en god leder tvivler folket stadig på hans evner. Han gør hvad han kan for at være barmhjertig og retfærdig, men har han hvad det kræver? Han selv tvivler, for uden Celina til at vise ham den rette vej tvivler han på hans egen dømmekræft.
Problemer hober sig op; årets høst gik ikke som han havde håbet på, og han bliver tvunget til overfladen for at forhandle sit folks levebrød; noget han langt fra finder sig selv kvalificeret til.
Heldigvis har han omkring sig sine rådgivere. Blandt dem er den tidligere vaskekone Adda, som altid fandt Destan et utroligt ringe opdraget barn, der er gået hen og blevet en af Destans mest loyale ansatte.
Men Destan har stadig et enkelt mål der er det eneste der betyder noget for ham. Han vil bringe Celina tilbage til livet, koste hvad det vil.
Så kom jeg til anden bog i serien om Destan og Celina, og jeg må indrømme at jeg var en smule skuffet.
Uden Celina savnede jeg lidt en egentlig handling. Vi hører ikke om deres forhold længere, så det mangler helt klart, men uden det har jeg bare brug for et mere udviklet plot.
I anmeldelsen af etteren nævnte jeg, at det generede mig, men at resten af den gjorde op for det; det fungerede bare ikke helt, og jeg har lidt en følelse af at jeg godt kunne have hoppet denne over og så have fortsat ved treeren.
Det sagt synes jeg dog bogen på en eller anden måde formåede stadig at være interessant. Bare at følge Destans udvikling og hans måde at styre sit rige på er måske nok når forfattere så talentfulde som Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl er bag.
Den er (ligesom første bog i serien) utrolig gennemført, indenfor både karaktere, verdener og så videre. Man får som læser en følelse af at universet er virkeligt når der er så mange realistiske detaljer bag.
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man kom med et spørgsmål til de to forfattere om noget i bogens verden man ikke hører om, ville de sikkert kunne komme med et svar alligevel.
Derudover elsker jeg bare hvor realistisk karakterene er! Her vil jeg sætte fokus på Destan siden han jo sidder med rollen som hovedperson i denne bog.
Det er fedt hvordan hans personlighed skinner igennem på alle tidspunkter, og selv hvis alle navne blev streget fra bogen ville man stadig kunne se hvem der var Destan.
Vanen vi hørte om allerede i første bog med hans måde at sidde på - altså med det ene ben over armlænet - giver mig som læser en følelse af at vi her har en virkelig person. At han har den slags vaner uden der bliver sat fokus på det af forfatterne selv hjælper utrolig meget til at skabe livagtige karakterer, og er noget der gør meget for serien.
Noget andet jeg nød ved bogen (jeps, listen er lang) var hvordan forfatternes skrivestile flød sammen. Jeg har ingen ide om hvor den ene stoppede og den anden begyndte eller om de måske udviklede hvert kapitel i samarbejde, men det gør bogen langt mere sammenhængende end i dem hvor det er så tydeligt at der er to forfattere hvis skrivestile bare ikke går sammen.
I det hele taget var denne bog faktisk virkelig fed, også selvom jeg savnede Celina, romantik og plot - og at en bog uden de ting formår at være god er i sig selv imponerende;)
Tak til forlaget Ulven & uglen for anmeldereksemplaret.