top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Handyman søges, af Jöns Hellsing


Det eneste John vil er at skrive på hans roman 'Legends of Tomorrow', men da han ser en annonce med rubrikken 'Handyman søges' kan altid hurtigt ændre sig


John er den typiske dagsdriver, hvis eneste mål er at få lov til at skrive hans bog Legends of Tomorrow. Problemet med at have en ufærdiggjort roman liggende er bare, at man ikke tjener specielt meget på det, og det gør det svært at betale for noget som helst - ikke mindst mad, som John må indrømme lidt er en nødvendighed.

Han finder en annonce med teksten 'handyman søges' og tager turen til Skotland i en rusten (og 'lånt') volvo.

Når hans først får jobbet kan han slappe af og skrive på sin roman ved havet. Og så selvfølgelig huske at undgå at nogen opdager at han knap nok ved hvordan man holder en hammer.

Lord Hector Winsley bliver nødt til at tage fra Winsley House så han kan deltage i to møder; et han kalder Honey, og et han kalder Money.

Han er på ruinens rand, om end han vil indrymme det eller ej, og hans hustru Anna savner spænding, lyst og passion.

Han lægger planer om at finde en løsning. De er barnløse, og hans første tanke var, at det måtte være lady Anna den er gal med, men en undersøgelse viser, at hun intet fejler. 

Men lorden kan ikke lade det slippe ud at det er hans sperm den er gal med, og han har brug for en arving.

Samtidig møder John den lokale kvinde Heather der med sit drengede udseende hurtigt charmerer John.

Hun passer sin pub der er på randen til at lukke takket være de færre og færre besøg.

 

Ved første kapitel tænkte jeg 'okay, okay, giver den lige en chance'. Ved andet 'det her tegner godt', og ved tredje havde jeg for travlt med at læse til at tænke over noget som helst.

Den er ikke helt hvad jeg regnede med. Jeg havde regnet med en typisk 'feel good' historie, og forstå mig ret det var den også, men den er meget mere end det. 

Bogen har både magtbalancer, kærlighed, intriger, lyst og alt andet man kunne ønske fra den.

Det betyder dog også at jeg ville finde det svært hvis jeg skulle finde en genre til den - altså udover roman. 

Det er ligesom om Jöns Hellsing ikke har været helt sikker, eller måske ville han bare have lov til at skrive lidt i alle genrer, men det fungerer sgu ikke helt optimalt. Forstå mig ikke forkert, det er en god bog, men jeg ville ønske han havde valgt nogle at sætte nogle grænser og herefter holdt sig til dem.

Personerne og miljøet er virkelig charmerende hvilket blandt andet giver en lyst til at høre mere om det og samfundet på den lille ø. Det er en interresant placering, men en virkelig velfungerende en som jeg ser frem til at høre mere om.

Der er meget lyst og passion i den - eller hvad jeg gætter på det skal være, hvilket lidt er en skam til tider. Ikke fordi Jöns Hellsing ikke er i stand til at skrive den slags, men jeg tror det ville fungere bedre hvis det var imellem to karaktere hvis forhold man havde hørt mere om, nogen man kunne 'shippe', for at bruge et lidt nymoderne udtryk.

Men, trods mine kommentarer synes jeg stadig det er en rigtig god bog, og jeg vil stadig anbefale den. Grunden til at jeg ikke har nævnt flere specifikke positive ting er, at den er en opbygning af mange forskellige ting der alle er sammen om at skabe denne hyggelige bog.

Tak til forlaget HarperCollinsNordic for anmelderkesemplaret.

bottom of page