Året er 2030, og I et af Arizonas øde områder arbejder et militært forskningshold på et tophemmeligt projekt, der skal blive det mest avancerede våben til dags dato. En kvinde ved navn Kali.
I tiden op til 2030 er der sket meget med elektronikken, men Projekt Kali er stadig et af de mest imponerende AI projekter nogensinde.
Alle går rundt med et Armbånd der styrer deres basale behov. Den tilpasser sig dig, og sørger for at holde dig sund og i godt humør.
Det er bare et af eksemplerne af de mange nye opfindelser der er.
Også Dr. Todór Carlag har et af disse armbånd, ligesom alle andre. Selvom titlen doktor er en, han sjældent hører længere. I fængslet betyder det ikke noget hvor fin hans uddannelse har været, eller hvor dygtig han er; medmindre det altså kan få ham ud af fængslet, hvilket nu er en mulighed. En dag bliver han hentet i sin celle, og bliver kaldt en 'fri mand'. På en betingelse. Han skal hjælpe med at bygge den androide der skal være både selvbevidst og farligere end noget andet.
Udover Dr. Carlag er Sarah Stone og Charles Cohen også sat på projektet. De eneste i verden der kan konstruerer dette fantastiske værk er samlet i samme bygning med kun få vagter, der har en anden plan i bagtankerne.
Willis, Benjamin, Schaefer og Lucas er blevet hyrede til at stjæle projektet. De har brug for Sarah Stones til at hjælpe med at styre den, og da en kommando går galt bliver Kali til hvad der hele tiden var planen; en dræbermaskine der ikke kan stoppes.
Jeg havde forhåbninger til bogen, men den har oversteget alt jeg turde håbe på! Allerede før jeg havde læst den færdig, vidste jeg at den var en af mine nye yndlingsbøger.
Der er omkring 300 sider der alle er godt fyldte med velskrevede sætninger med godt flow i dem.
Allerede fra side et bliver man som læser sat ind i univserset, og efter blot et par sider er man 'hooked'.
Selvom bogen er virkelig flot skrevet, er der stadig nogle fejl. Som for eksempel på side 10, linje 31;
"Carlag brød sig ikke om, at en AI skulle bestemme, hvornår han var udhvilet eller, hvornår han skulle på toilettet"
Jeg undrer mig over kommaet der kommer efter 'eller', da jeg da bestemt synes jeg husker at have fået at vide, at det skal komme efter.
Historien foregår i 2030, og selvom det er i fremtiden kan jeg forestille mig at den er tidspassende. Mange bøger tager elektronikken et skridt for langt, enten underdriver eller overdriver, men det synes jeg ikke denne gør.
Med hensyn til karakterene er jeg også imponeret, blandt andet med hvordan vi fra starten ved hvad alles mål er. Som Kurt Vonnegut sagde; "Every character should want something, even if it is only a glass of water."
Udover det har mange af karakterene også små hemmeligheder, små ting vi får hints om, men som vi stadig ikke ved hvad er. Det giver historien mere spænding, og giver også en følelse af tvivl omkring hvilke karakterer man kan stole på.
Kali er jo som sagt en androide, altså en robot. Udtrykket 'AI' bliver brugt meget i løbet af bogen, hvilket står for 'Artificial Intelligens', på dansk kunstig intellegens. Jeg tror mange ved, hvad det betyder, men alligevel synes jeg en lille forklaring havde været rar i starten, eftersom det jo ikke er et udtryk alle kender.
Kali bevæger sig langsomt i personernes sind fra robot til menneske, hvilket jeg synes er rigtig imponerende. Mange forfattere har problemer med flydende overgange, men ikke Søren Staugaard.
Spændingen deri er konstant, og jeg havde svært ved at lægge den fra mig, hvilket også betød at jeg fik den slugt på rekordtid.
Den mindede mig lidt om Divergent bøgerne, og jeg tager mig selv i at ønske den også ville blive filmatiseret. Jeg tror filmen ville have noget 'Terminator' over sig, og den er jo ifølge mange en success.
Jeg vil helt klart anbefale bogen til hvem som helst, da den er virkelig fantastisk!:-)
Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplaret.