Lise, hendes mand og deres fire børn lever et samfundsstyret liv, hvor alt er tilrettelagt og planlagt. En humorristisk og skræmmende bog om et fremtidssamfund der muligvis er for perfekt.
For at vise borgerne hvor privilegerede de er, bliver der fra tid til anden arrangeret ture til Bordingreservatet, hvor alkoholikerne, rygerne og de overvægtige bliver sendt hen.
Der beslutter Lise sig for at tage Susanne til, hvilket gør Susanne så oprørt at hun bliver hjemme fra skole. Det sætter maskineriet i gang, og Lise bliver kaldt til møde på skolen.
De tager afsted, og oplevelsen bliver hårdere end nogen af dem havde forventet.
Alt i samfundet bliver styret af regler; hvad du spiser, hvor meget du spiser, hvad du smider ud, hvor meget motion du dyrker og stort set alt andet. Mange firmaer har hjemmesider hvor folks opnåelser inden for sporten lægges op, og der kan man se hvad ens rang er.
Der er en meget interessant tanke bag bogen; Er det perfekte samfund virkelig perfekt?
Den tanke var grunden til at jeg sagde ja til at anmelde bogen, hvilket jeg er glad for.
Jeg har læst den færdig, og sidder stadig og tænker over princippet.
Det er ifølge mig det bedste ved bogen; tanken bag.
Udover det synes jeg den er en smule tynd. Hvis du spørger mig mangler den en hel del adjektiver, og de få der er der går igen.
Istedet for ord som 'glædelige', 'lykkelige' eller andre forskellige synonymer, bliver der for eksempel bare brugt 'glade' hver gang det humør skal skrives.
Der er et par stavefejl, der kommer fra mangel på grundlæggende viden. Jeg tvivler ikke på, at de svære og lange ord i bogen er stavet rigtigt, men de simple ord som for eksempel müsli er stavet 'müesli' på side 14, og på side 12 bliver 'iPads' skrevet med både i'et og p'et stort; som IPad.
Udover det synes jeg handlingerne i bogen kan være lidt tvetydige og forvirrende. Et eksempel er på siden 18 og 19, hvor Martin sætte en gryde på bordet to gange. Efter at have genlæst de sider, kan jeg godt se at det må være to forskellige gryder, men begge gange bliver de kaldt 'gryden', og der er kun fortalt om den ene, hvilket nok er grunden til min forvirring.
Dog skal det siges, at bare fordi jeg er let forvirret betyder det jo ikke at det er noget andre vil bemærke.
På side 21, linje seks står der;
"Ja, det er jo, fordi vi skal spise alle de grøndsager vi får"
Personligt synes jeg at kommasætningen der er lidt speciel, men jeg ved ikke om den er forkert eller bare anderledes end de fleste andre.
JG Gylling har også skrevet bogen Smagen af honning, som jeg også har læst og anmeldt. Den er helt igennem fantastisk, og jeg synes at hvis du overvejer at læse denne, skal du også lige tage et kig på den.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.