Benjamin havde et ønske om at blive redningsmand, men uden at kunne sproget i landet han boede i var det tæt på umuligt. Men ikke fuldkommen, og det var den bid håb Benjamin klingede sig fast til som han forsøgte igen og igen indtil det lykkedes.
Med sin adgang til lejren kunne Benjamin gå og komme som han ville, hvilket han også gjorde. Det var her han mødte Vahid, en flygtning fra Afghanistan. En flygtning han beslutter sig for at hjælpe.
Men hvorfor? Verden er i øjeblikket fyldt med flygtninge, hvad sepererer Vahid fra de mange andre der også har brug for hjælp?
Men måske er det ikke for Vahids skyld at Benjamin hjælper ham. Indtil nu har han flakket rastløst rundt i Europa, men nu har han et mål, en retning og en vej at følge.
Det efterlader bare et problem; man kan ikke bare tage en ven med ind i Danmark. Det er en lang proces, som måske slet ikke kan lykkes.
Bogens emne er jo højaktuelt, og hvordan visse situationer er baserede på den virkelighed vi kender er noget jeg finder fremragende.
Min første tanke omkring bogen var at den virkede lige lovlig letlæselig, men det viste sig at have en rigtig god effekt, især da dens forventede målgruppe jo nok også inkluderer folk hvis danske ikke er perfekt endnu.
Udover det fungerer det også rigtig godt fordi den som sagt bliver virkelig letlæselig og flydende - en ting der altid er rar i bøger og andre tekster.
Ideen bag bogen er vildt fed, og derfor forventede jeg måske mere. Jeg synes i det hele taget bogen på nogle punkter var lidt lam; handlingen var ikke fangende, og efter fem kapitler havde jeg lyst til at lægge den fra mig.
Men som du kan regne ud gjorde jeg det ikke, og det er jeg glad for. Det er en bog der sidder ved en selv efter man har læst den, og hvis du spørger mig er det oftest de bedste.
Vibeke Marx skrivestil er flydende og underholdende, men jeg ville ønske hun havde haft en sparringspartner der kunne tilføje lidt til plottet.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.