Ten er fanget på Prynne hvor hun bliver mishandlet på groveste vis, men alt ændrer sig da hun får Bow som sin nye roommate. Bow som vil beskytte hende med sit liv imod Killian. Killian som vil beskytte hende med hans liv imod Bow.
Hvem kan man tro på?
**OBS: UDKOMMER 2. SEPTEMBER 2017**
Tenley kaldes normalt Ten, hvilket egentlig passer meget godt til hendes talbesættelse. Hun tæller alt. Skyer, biler, mennesker, borde, hvad som helst hun kan komme til.
Og hun tæller dage. Hver eneste dag hun vågner på institutionen Prynne skærer hun en ridse på hendes finger med en speciel skarp sten i hendes celle og laver endnu en streg på væggen i hendes eget blod.
Tanken om det kan i sig selv virke voldsomt, men det er intet imod de daglige pinsler hun sammen med de andre bliver udsat for. Takket være hendes forældres penge får hun lov til at blive trygnet, sultet, tortureret og værre.
Men det hjælper ikke noget at bede om nåde, for hun ved hvorfor hun er der, og hvad der skal til før hun kommer ud.
Sværge troskab til den virkelighed de ønsker.
For livet er intet andet end øvelse til Førstelivet. Efter døden ender man i en af to virkeligheder; Trojka eller ved Myriaderne. Hvis man ikke vælger før døden ender man i De Mange Slutningers Virkelighed, et sted hvor mareridt efter sigende bliver til virkelighed.
Alle har en mening om, hvor Ten hører til, men hvad hvis hun ikke er sikker? Beslutningen er permanent, og en dag vil en af virkelighederne tabe. Hvad hvis man står på den forkerte side?
Ten havde egentlig håbet på at få lov til at have sit værelse for sig selv, men sådan blev det ikke. Hendes nye roomie Bow er selvsikker og har en tunge der nok skal få hende i problemer før eller siden - højst sandsynligt begge dele.
Inden længe begynder endnu en ny elev; Killian. Mystiske, charmerende Killian, der holder øje med Ten og er fast besluttet på at beskytte hende imod Bow, som han ikke mener er, hvem hun siger hun er.
Jeg har før læst bøger af Gena Showalter (Alice in Zombieland serien er vildt god), og allerede fra starten må jeg indrømme at jeg var lidt forelsket i hendes skrivestil. Det er dog første gang jeg læser en af hendes bøger på dansk, og om det er det eller hendes egen udvikling ved jeg ikke, men i denne bog kommer hendes skrivestil tydeligere til udtryk, hvilket er en af grundene til at jeg elskede bogen så højt.
Bogen minder mig om Divergent serien af Veronica Roth, bare endnu bedre.
Beskrivelserne deri er til tider mangelfulde og gør det svært at forestille sig verdenen og personerne, men jeg vil vove at påstå at det utrolig gennemtænkte og fantastiske plot gør op for det.
En stor del af teksten deri er dialog, men det underbygger situationerne og karakterenes personlighed. Endvidere øger det også interessen for læseren og handlinger så historien ikke bliver kedelig på noget punkt.
En ting jeg ikke kunne lide ved bogen; plottet og historien bag er så gennemtænkt og vidunderligt, men jeg følte lidt at Gena Showalter havde problemer med at føre det ud i livet. Hun har skabt et helt univers i sit hoved, og det virker som om det pressede for meget på til at hun kunne lade det komme ud i små doser, og i stedet får vi smækket det kæmpe univers ned på kun lidt over 400 sider, hvilket bare ikke ser ud til at fungere helt optimalt.
Jeg fandt den ærligt talt sjovere fra side et end jeg burde, og jeg tog mig selv i at sidde og grine for mig selv på grund af de morsomme karaktere.
Bogen starter ud som værende meget sort/hvid, man kan enten være lys eller mørke, Archer eller Killian og så videre, men efterhånden som det går op for Ten får vi som læsere også øjnene op for de mange nuancer der er. Der er ikke godt eller ondt eller noget midt imellem, der er kun de personer der er, og hvordan de er.
Det er virkelig fedt taget i betragtningen at vi følger Ten og hendes tanker at vi så ser verdenen fra hendes perspektivt; virkelig godt gået af Gena Showalter.
Vi hører beskrevet hvor badass Ten er - jeg har bare en følelse af at det er lidt overdrevet. Der er blandt andet da vi får at vide at de ikke får gafler og knive, kun skeer, men det er okay for hun kan gøre meget skade med en ske. Nu er det ikke fordi jeg ikke tror på det, men jeg tror sgu ikke helt på det. Hun er stædig, vedholdende og en virkelig stærk karakter, men om hun er i stand til at gøre så meget skade med en ske som hun siger ved jeg ikke om jeg tror på. Vi får det ikke bevist på noget tidspunkt, men vi hører selvfølgelig om andre situationer hvor hun er Ten, den badasseste af alle badasser!
Tak til forlaget HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret.