top of page

Forfra, af Ronny Reffelt

  • Forfatters billede: Karoline Bloch
    Karoline Bloch
  • 20. sep. 2017
  • 2 min læsning

Det kommer som lidt af en overraskelse for David da han får fortalt at han har en fødselsdepression. Men hvordan kan det passe? David er en mand i starten af tyverne, og de kan da ikke få fødselsdepressioner... Vel?


Daniels hverdag er ganske standard; indtil han altså ender på hospitalet med ingen hukommelse af, hvad der gik for sig dagen før. Her bliver han anbefalet at snakke med en psykolog, og hele affæren ender med en tur på psykiatrisk, som vi får lov til at følge nøje.

Hvert år bliver 3-4000 mænd diagnoseret med fødselsdepression, hvilket er hvad der har inspireret Ronny Reffelt til at skrive denne roman.

Bogen minder mig en hel del om 'The hitchhikers guide to the galaxy' af Douglas Adams, som er kendt som en klassiker på grund af Douglas Adams specielle syn på verden.

På samme måde udfordrer Ronny Reffelt samfundet og dets regler, og kommer med dybtegående spørgsmål der for en til at undre sig.

Der er mange korte dele i kapitlerne, der egentlig ikke er vigtige for plottet, men stadig gør bogen til den, den er. Det er stykker uden dialog eller egentlig handling, men hvor man bare får lov til at høre Daniels tanker.

Bogen er skrevet i 'jeg' form, hvilket betyder at vi hører det som hvis Daniel selv skrev det ned, eller som om vi bare følger med inde fra hans hoved.

Det tror jeg virkelig har hjulpet bogen på flere punkter; for det første kan man jo sige, at det ikke ville være Daniels syn på verden, hvis vi hørte en altvidende fortæller filosofere i stedet for.

Udover det er der også det, men at vi virkelig lærer Daniel at kende; for hvem ved bedre hvem han er, end en upartisk læser, der hører alt hvad der foregår i ham?

Sidst og ikke mindst, tror jeg ikke det er noget alle forfattere ville kunne klare lige så godt. Førnævnte 'The hitchhikers guide to the galaxy' er for eksempelvis ikke skrevet sådan, og det er Harry Potter serien heller ikke. Det er noget sjældnere vi hører om jeg fortæller i udgivne romaner, men det er en kunst Ronny Reffelt i sandhed har mestret.

Måden hvorpå Ronny Reffelt har fanget depressionens tilstedeværelse er virkelig imponerende, og noget jeg som læser nød utroligt meget. Mange forfattere af bøger indeholdende deprimerede karakterer har svært ved at fange det lige så godt, som Ronny Reffelt har. Man kan i sandhed høre hvordan Daniel har det, da han takket være Ronny har en imponerende selvindsigt.

Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.

bottom of page