Det er både hårdt at begære en person, men også at hade en. Hvad der er endnu værre er, hvis det er én og samme person. Og værre endnu? Hvis selv samme persons begge tidligere ægtemænd har 'selvmord' skrevet i papirerne.
Den varslede fyringsrunde nærmer sig, og Frederik Jersild bliver mere og mere nervøs for hvad der skal ske med ham. Det hjælper ikke ligefrem at kollegaen Berit Schønning bestemt ikke bryder sig om ham; og at ledelsen elsker hende.
Men få dage før afsløringen af, hvem der skal fyres og hvem må blive overrasker Jersild Berit; sammen med kontorhefen.
Berit har allerede været gift to gange, og begge gange endte mændene som ofre for selvmord. Det er i hvert fald hvad der står i papirerne, men er det også rigtigt?
Jersil føler sig forfulgt, og tager først sig selv som intet andet end paranoid. Men hvad hvis der er mere i det?
Arbejdsmiljøer kan være hårde, det ved Jersild også. Han er omringet af bedrag, frygt, manipulation og begær dagligt, og med disse ting er der ikke andre muligheder end at lade lidt drama komme ind i billedet i samme omgang.
Falddato er en hårdtslående krimi om frygt, begær og løgne, i den sande Jan Thiele stilart.
Bogen har mange punkter værd at snakke om, blandt andet selve historien; Jeg siger ikke plot, da det ikke er det jeg mener, men selve historien som vi følger den. Den konstante handling og de oplevelser Jersild er ude for hjælper alle med at opbygge historien.
Til gengæld var jeg personligt ikke så meget for skrivestilen. Jeg havde svært ved at holde interessen når der til tider var hele kapitler uden dialog eller egentlig handling, og allerede efter kapitel 5 kedede jeg en smule.
Men jeg læste videre, og det er jeg glad for! Sandt, den var svær at komme i gang med, men da det først var overkommet, nåede jeg ind til en velskrevet og interessant krimi som helt bestemt kan anbefales!
Tak til forlaget EgoLibris for anmeldereksemplaret.