Forfatteren bag hittet 'Den perfekte pige' slår endnu engang igennem med en bog, der kun kan blive en success.
Heidi og Chris har efterhånden været sammen i mange år, og sammen har de teenageren Zoe, som hader alt og alle; inklusiv sine forældre.
Heidi har altid drømt om at få en hel lille flok af børn, mindst 6-7 stykker, men under sin graviditet med fosteret, hun stålsat insisterer på hedder Juliet, fik de øje på kræften, og blev nødt med at fjerne hele livmoderen; inklusiv lille Juliet.
Hendes drøm blev knust, men hun glemte den aldrig, og oftere end hun vil indrømme tænker hun på alle de børn hende og Chris skulle have haft; inklusiv lille Juliet, som hun er sikker på har brug for sin mor.
Da Heidi ser en ung pige - højst 16 - stående på en togstation og knuger en lille baby og en kuffert til sig, kan Heidi ikke lade være med at undre sig. Pigen er gennemblødt, og babyen har slet ikke godt af at være ude i et sådan vejr. Heidi tager på arbejde, men glemmer ikke den lille baby i pigens favn.
De fleste der støder på en hjemløs kigger enten ned og skynder sig videre, eller ligger nogle småpenge der, og tænker så at de har gjort deres; men ikke Heidi. Hun går hen til pigen, og kort efter inviterer hun pigen der kalder sig selv Willow ind i sit hjem.
Men hvem er Willow Greer? Chris føler, han er den eneste der kan se at de ikke ved hvem hun er. Hun kunne være kriminel af en art, og han er ikke tryg ved at have hende i sit hjem.
Samtidig hører vi om Willows, som hun har kaldt sig selv, fortid med hendes forældre, på børnehjemmet og hos fosterfamilien - og hendes samtaler efter hun er blevet anklaget... For mord.
Jeg havde hørt godt om denne forfatter, men på ingen måde havde jeg forventet noget så velskrevet og gennemtænkt som dette.
Umiddelbart da jeg læste på bagsiden tænkte jeg, at det ikke lød som om kategorien 'psykologisk thriller' passede på den; en kvinde der vil hjælpe en hjemløs pige med en baby?
Og i starten virkede den såmænd heller ikke som det, men som jeg kom længere frem i bogen gik det op for mig at jeg nærmest sad og holdte vejret af spænding.
At den er letlæselig, samtidig med at den ikke er formuleret som en anden børnebog giver en god effekt, hvor man bare kan sætte sig ned og læse halvdelen af bogen før man overhovedet ved af det.
Mary Kubica har tydeligvis et kæmpe talent, og alt arbejdet der tydeligvis er gemt bag denne bog har virkelig betalt sig; resultatet er fantastisk, og bogen kan kun anbefales.
Slutningen er et brag af handling, og kunne ikke have været bedre. Alt vi har fået at vide i løbet af bogen bliver flettet ind, og puslespillet bliver samlet, samtidig med at det er blevet sikret at læseren ikke glemmer bogen lige foreløbeligt.
Hvordan historien blev mere og mere skæv i løbet af bogen havde en fantastisk effekt, og det var rart at læse en bog hvor man både tænker og tvivler. Plottet var utrolig gennemtænkt og veludført, og jeg tvivler ikke på at Mary Kubica har formået at balancere på en hårfin grænse imellem et alt for indviklet plot og et, der er helt perfekt; og jeg elsker det.
Mine varmeste anbefalinger til denne bog, som hele vejen igennem lever op til enhver forventning.
Tak til forlaget HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret.