top of page
  • Forfatters billedeKaroline Bloch

I Dragens Øje, af Christian J.D. Dirksen


Rostar bliver sendt til Grusien, et magisk land fyldt med elvere, røvere, hekse og drager - her skal han bekæmpe kæmpen Knutt; Men han skal jo først lige finde ham.


Da vi først bliver introduceret for Rostar, går han igennem skoven med hans hund Titan. Her støder han på et stort vildsvin, som han er tvunget til at nedlægge; men det er langt fra den største af hans udrodringer.

Grusien er et utroligt land fyldt med alle slags magiske skabninger. Rostar er ridder, og kongen har givet ham til ordre at finde kæmpen Knutt og kæmpe imod ham. 

Som Rostar bevæger sig igennem Grusien, øger mængden af magi sig, og alting bliver sværere og sværere; kan Rostar virkelig klare den tur?

 

En ting ved bogen jeg godt kan lide, er hvordan der konstant er handling. Der er ikke altid meget dialog, men som du læser igennem siderne vil du opdage, at der sker noget hele tiden der hjælper dig med at holde interessen. 

I løbet af den støder Rostar på forskellige udfordringer og gåder, som man som læser kan gætte med på. For eksempel på side 31 er der et billede af seks rækker af bogstaver, hvor Rostar skal regne ud hvad det betyder. Der kan man som læser være med, hvilket lidt giver den et video spil effekt; at når man har løst en gåde, kan man gå videre til den næste.

Det er virkelig et eventyr, og det kan man også se på de mange magiske væsner der dukker op i løbet af dem, for eksempel alferne. 

Tak til forlaget Genspejling for anmeldereksemplaret.

bottom of page