I hvert andet kapitel følger vi Joan, Janne og Jans barndom med deres voldelige far, og i resten af bogen får vi lov til at følge Joan som voksen. Hun har selv fået børn, og imens hun bliver nødt til at håndtere de to piger skal hun også til diverse undersøgelser, kun for at finde ud af, at hun er syg. Meget.
I første kapitel bliver vi sat ind i historien om hovedsageligt Joan, Bjørn, Liv og Rosa, som har en ganske almindelig hverdag, som de fleste danskere nu har den.
Vi hører blandt andet om Joans tilblødte bind som hun skifter; hvad man blot tror er menstruation, men viser sig at være langt mere. Vi hører også om hvordan hun sidder og drikker hvidvin, noget vi senere hen får at vide er noget hun ofte gør; måske endda for ofte.
Liv er en positiv pige, og snakker om at det først er rigtig ferie, når man har været forbi sommerhuset. Rosa er til gengæld ikke så positivt stemt; over for noget. Hendes tøj er sort, og det er markeringerne omkring hendes øjne også. Hendes ansigt er gemt i telefonen som altid, og Joan og Bjørn føler nærmest ikke at de kan snakke med hende længere.
Bjørn fortæller om hans cykling, og den kommende tur til Mallorca; hvor han skal ned med hans cykelhold og gennemføre et løb. For første gang mener de at de har en chance for at vinde, og træningen er mere intens end den har været før.
Jeg vil starte med at sige, at jeg virkelig har nydt at læse denne bog! Alting er så gennemtænkt, og allerede i starten bliver der sået frø, der kommer tilbage senere som træer.
For at nævne et eksempel, er der (spoiler alert) hvordan vi allerede fra side et ved, at Joan bløder. Hvad vi ikke ved, er at det viser sig at være kræft, og faktisk bliver et rigtigt stort emne i bogen.
Det er sjældent at man læser en bog om sygdom, der også handler om så meget andet, og ligeså med seksuelt misbrug og andre krænkelser i hjemmet. Det var virkelig rart at læse en historie, der dækkede det hele, men fik det flettet sammen så det ikke var for meget.
Udover det er der også hvordan vi hører Joan fortælle om hendes barndom i hvert andet kapitel, hvor jeg i hvert fald ikke fangede fra starten at det var Joan der fortalte om hendes barndom, og hvordan hele familien kunne kædes sammen. I starten så jeg det som to seperate historier, men siden Joan er i fokus i begge giver det en virkelig god effekt, da man får lov til at høre mere om hende.
Hver gang jeg læste om Joans fortid sad jeg med en frustration over at ingen vidste, hvad der foregik bag de lukkede døre, hvilket der bliver gjort op for når Liv til sidst vælger at læse et stykke af det højt for hele familien, og de dermed alle hører hvad der er foregået; i hvert fald en del af det.
Ærligt talt kan jeg ikke se hvordan denne bog skulle kunne være bedre. Det er en hårdtrammende roman om emner, der altid vil være aktuelle.
Udover det skal det nævnes, at selvom misbrug er nævnt i bogen flere gange, er det ikke på en 'hård' måde, så selv sarte sjæle tror jeg vil kunne læse den uden for mange kvaler.
Efter at have læst den sidder jeg nu med en følelse, jeg tror mange vil genkende. Hvad nu? Heldigvis har JG Gylling skrevet flere bøger, som jeg nu vil gå i krig med!:-)
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.