Da et trafikuheld efterlader Solvej Sonne i et koma, ender Tenna med at hjælpe hende. Med sig hjem tager hun nettet i jordbærstoffet - det kjolen også er lavet af.
Tennas egen mor havde nogle psykiske problemer, og det har efterladt Tenna med store men. Til Solvejs sygeplejerske siger hun, at hun er hendes datter, og siden Solvej er i koma er der ingen til at rette hende. Løgnen lever videre, og Tenna spreder den lige så stille ved at sige til flere og flere at hun er Solvejs datter.
Ofte tager hun på besøg ved Solvej og snakker med hende, fortæller Solvej om hendes problemer, og begynder lige så stille selv at tro på løgnen.
Tenna er ved at uddanne sig som pædagog, og i hendes læsegruppe er blandt andet pigen Marlene, som prøver på at få et godt forhold op og køre med Tenna. Tenna bliver derimod ved med at komme med nye undskyldninger.
Jordbærkjolen er en indsigtsfuld roman om kampen imod ensomhed, social arv og relationer.
Jeg har ikke hørt navnet Tenna før, og som oftest bliver ens vurdering af navnet ændret efter de mennesker man kender der har det. Det vil sige Tenna var som en blank side for mig. I starten fik jeg ikke et særligt godt indtryk af hende, da hun kommer frem som en løgner, tyv, og mange andre negative ting, men efterhånden som jeg lærte mere om hende, begyndte jeg at holde af hende. Det viste sig at Tenna har været igennem mere end jeg havde regnet med, hvilket lærte mig noget værdifuldt; at man ikke skal dømme folk før man kender deres baggrund.
Lone Birgitte Ladekarl som er forfatteren, er psykolog, og det kan man tydeligt mærke på bogen. Den er meget gennemtænkt og det er tydeligt at den er skrevet af en, der har forstand på emnet.
Til gengæld synes jeg at dialogerne deri virker lidt opsatte, i stedet for at komme naturligt. Der er rigtig meget i den, man kan tænke over, og derfor vil jeg også anbefale den til hvem som helst der har bare den mindste smule interesse i psykolog og sindets mange aspekter.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.