Sammen danner Hanne, Erik og lille Maja en fin familie, der fungerer ganske udmærket. Hanne har et godt liv, og hun elsker Erik og hendes arbejde på glasværker. Hun er ikke glasmager ligesom Erik, men hun arbejder derimod i kantinen; et sted hun ved hun bliver sat pris på, og selvom det ikke er noget vildt, føler hun alligevel en vis ansvar og stolthed.
Maja går i skole sammen med hendes jævnaldrende, og det klarer hun så glimrende. Hun skriver de flotteste bogstaver af alle i klassen; de er helt lige, og også lige store. Desværre får vi ikke lov til at følge familien sådan længe, da Erik en dag på arbejde ser lidt bleg ud, og får det en smule dårligt. Han bliver sendt hjem, og hjemme tilkalder Hanne efter lidt vagtlægen. Erik er brændende varm, men lægen mener bare det er en slem omgang influenza, og at Erik vil være oppe på benene igen inden for en uge. Knap en uge går før Hanne en nat ringer efter en ambulance; den er helt galt med Erik.
Bogen blev anbefalet til mig, og hold op hvor er jeg dog glad for det. Det er lang tid siden jeg sidst har læst en bog, der har haft så stor effekt på mig. Den mindede mig på mange måder om bogen ‘Stadig Alice’, der handler om Alice der får Alzheimers.
Ideen om at det hele skal foregå omkring Holmegaard Glasværk er nok noget der skræmte mig lidt væk, da jeg tænkte det var begrænset hvor meget jeg kunne relatere til den, og hvor meget der egentlig kan ske på et glasværk. Rigeligt, viser svaret sig at være.Teksten igennem hele bogen er utrolig imponerende, og selvom mængden af dialog til tider er begrænset, gør det bestemt ikke noget. I mange bøger kommer man (eller jeg, i hvert fald) til at savne handling; noget der kan ske gennem dialog, men det var slet ikke tilfældet her. Udover det kommer bogen med rigtig mange guldkorn, rigtig mange ting værd at tænke over, og mange citater, der får den til at være noget der let kunne være en klassiker. Blandt andet er der dette eksempel;
“Livet er som en kryds og tværs, der venter på, at du skal udfylde krydsordene og finde løsningen”.
Jeg må indrømme at jeg ikke kan forestille mig at citerer det selv, da det minder meget om ‘My mom always said; life is like a box of chocolates. You never know what you’re gonna get’. Godt nok har de to citater to vidt forskellige betydninger, men alligevel synes jeg de har meget tilfælles. Et andet citat fra bogen, jeg også finder virkelig interessant er dette;
“Alting havde været anderledes, hvis Erik bare var død forrige vinter. Vi kunne have sørget og kommet videre med vores liv. Hvordan kommer vi videre nu?”
Lige præcis det stykke, er når læseren får at vide, at Hanne tænker det havde været bedre hvis Erik havde været død, fordi de nu aldrig kan komme videre. Det er også rigtigt, især taget i betragtningen at - spoiler alert - Søren jo også kommer med inde i historien. Ifølge mig var Hanne og Erik det perfekte par, men Erik vil aldrig blive den samme, og jeg synes det virker som om Hanne kunne blive lykkelig med Søren. Men det kan jo aldrig blive til noget, fordi Hanne er gift med en syg mand, og hvilken slags person ville hun være hvis hun forlod ham som han lå i hospitalssengen?
Ærligt talt forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke har hørt om denne bog noget før, for den er absolut fantastisk og kan virkelig anbefales. Den er både smuk, tankevækkende og en, jeg flere gange have lyst til at kaste ud af vinduet. Med det mener jeg, at den var frustrerende, fordi det virkede så perfekt indtil alt gik galt, og jeg kan med sikkerhed sige at jeg ikke glemmer denne bog foreløbigt!
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.