top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Os imellem, af Wenche Thinnesen Vogtmann


Novellesamlingen Os imellem følger en række almindelige mennesker, hvis hverdag bliver drastisk ændret, på grund af en række personer. Disse personer er ikke nødvendigvis noget specielt, men deres indflydelse ændrer mere, end de selv havde troet muligt.


I Os imellem får vi 13 historier af forskellige længder, der alle rammer læseren lige hårdt.Frihedens indsnævring er den første historie i bogen, hvori vi følger hovedpersonen efter et ubehagelig afslutningen på det tidligere forhold med hans daværende kæreste, Kim. Polititilholdet hjælper ikke, ligesom intet andet hjælper, og Kim er lige opsat på at få ham tilbage.

Den tredje historie fangede mig især. Heri fulgte vi kontorarbejderen Alexander og kvinden der bor i lejligheden overfor hans kontor. Af en eller anden grund er hun altid hjemme; på en måde irriterer det Alexander, hvordan han skal arbejde for pengene imens hun sikkert bare får kontanthjælp. Men på den anden side, måske er hun syg. Hun ser i hvert fald ikke sund ud, som hun sidder i vindueskarmen, alt for tynd. Da hun pludselig en dag har været væk lidt for længe, beslutter Alexander sig for at tjekke op på at hun er okay; og gudskelov for det.

 

Jeg fandt bogen både indsigtsfuld og velskreven. At læse den var en fantastisk oplevelse, og jeg kan garanterer at det ikke er sidste gang jeg har læst den. Forfatteren i bogen giver os et indblik i den gennemsnitlige persons hverdag, hvor vi finder ud af hvordan en enkelt person kan ændre alt.Bogen gav mig på en måde håb, da den viste mig en helt anden verden, hvori en enkelt person virkelig kan gøre en forskel; om end ikke for verdenen, men så for en enkelt person.

Udover det syntes jeg ærligt talt ikke det var så let at holde koncentrationen under læsningen, men nu jeg har læst den er jeg glad for at jeg gjorde det, da jeg virkelig føler jeg har lært noget. Måske skete der ikke helt nok i de 13 historier, men som sagt er dette min personlige mening, og bare fordi jeg fandt den en smule kedelig, betyder det ikke at jeg fortryder at have læst den, eller at jeg ikke ville anbefale den til andre.

Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.

bottom of page