En række mord chokerer den danske befolkning, især i kunstverdenen; Alle mordene referer til kunstværker der er opført igennem tiderne, både indenfor film og kunst.
I Forbrydelsens Kunst følger vi Ask, Donna, Jaq og Bjørn igennem deres meget anderledes liv.
Ask er filminstruktør, anerkendt og provokerende med hans anderledes og nyskabende film.
Saxofonisten Donna går med til at medvirke i reklamefilmen Ask er ved at lave, da hun møder ham til en reception.
Kunstneren Jaq er endelig flyttet væk, og er nu blevet en kunstner med stor fremtid i Berlin.
Bjørn Christian er både politimand og Asks barndomsven, og udover det er han også sat på mordene.
Meget tyder på at den skyldige kendte ofrene, og at det hele er en del af et større kunstværk.
Hurtigt bliver de alle trukket længere og længere ned i det, og til sidst er de alle fanget i midten af, hvad man kun kalde en horribel mordsag.
I starten fandt jeg bogen en hel del forvirrende, og det blev faktisk også ved i et godt stykke tid, men det var det hele værd da jeg så hvordan alle trådene blev bundet sammen og dannede billedet, der er Forbrydelsens Kunst.
Forbrydelsens Kunst er en meget nytænkende storbykrimi, og viser en anden måde, de også kan skrives på. Bogen bliver kaldt en psykologisk thriller; så vidt ville jeg ikke gå, men det er helt bestemt en god bog, mange ville nyde.
Det er helt klart nogen skræmmende elementer, for eksempel de meget nuancerede fortællinger om ofrene og hvad der gøres imod dem, men det var ikke så slemt, at jeg ville sige en 12-årig var for ung til at læse den.
Jeg tror man skal have en hvis alder for at nyde denne her; På en måde minder den meget om Jussi Adler-Olsen bøgerne, men på en måde hvorpå den stadig er original, og alligevel ikke helt kan sættes i kategori med Jussis bøger.
Ærligt talt ville jeg nok ønske, der skete lidt mere, der kunne fange ens opmærksomhed; Det var en god bog, men det er ikke den slags man ikke kan lægge fra sig. Det betyder ikke at den ikke er god, og værd at læse, og den er god hvis man gerne vil læse, men ikke har for lang tid af gangen. Det er ikke en der bliver hængende - i hvert fald ikke i mit tilfælde - men alligevel formår forfatterne Dennis Albrethsen og Anne Sejrskild at skrive en bog, der er værd at læse.
En ting jeg virkelig elskede ved bogen, var det hvordan det alt sammen til sidst kunne spindes sammen til et gennemtænkt og veludviklet plot.
Det virker ikke som om de bare har sat sig ned og er begyndt at skrive, tværtimod føles det som om, at der er brugt tid på at planlægge bogen; noget der ifølge mig er virkelig godt, og forbedrer bogen drastisk.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.