Vi kender alle de klassiske stavefejl, så mange af os begår vær dag. Du ved du er en af os, hvis stavefejlen du blot så i linjen over denne, gjorde dig sindssyg.
Ingen begår stavefejl vær dag. Men nogen gør hver dag.
1: I hvert fald/I alt fald
Lad os lige starte med lidt baggrundshistorie; I hvert fald er en blandning af to udtryk; I hvert tilfælde, og i alt fald fald. I hvert tilfælde er ord vi sjældent hører sammensat til dag, da pladsen er blevet overtaget af i hvert fald.
Men at i hvert fald er et forholdsvist nyt udtryk, gør ikke at dens betydning er den samme som i alt fald.
Hvor i hvert fald har samme betydning som i hvilket som helst tilfælde, betyder i alt fald (også set som i al fald og i alle fald) i det
mindste.
2: Ad helvede(s) til.
Du kan godt bede nogen om at gå ad helvedes til (selvom nogen ville finde den en smule uhøfligt), men det får dig altså til at lyde en smule uintelligent, da det egentlig hedder ad helvede til - uden et s.
3: Ud(e)mærket
Udmærket betyder godt, glimrende, men ikke udemærket. Du kan spare dit e væk, da det ikke passer ind.
Det er en klassisk fejl som mange danskere begår, og der er sågar snak om at tilføje det som alternativ stavemåde i ordbogen, men som det ser ud lige nu hedder det altså udmærket.
4: Sgu
Sgu er ikke et bandeord, men det er heller ikke af samme betydning som sku', hvilket er en forkortelse af ordet skulle.
Ordet sgu kommer fra 'så gud', (hvilket også kan få mig til at undre mig over, hvor visse folk får k'et fra) men fungerer ikke længere som en ed; tværtimod er det længe blevet set som et grimt ord.
Dermed kan vi sgu konkluderer, at det staves med et g.
5: At vide.
For lige at få sat noget på plads; du får ikke noget ad vide, ej heller får du noget af vide. Og i tilfælde af at du får noget at vide, er det tydeligvis ikke hvornår du skal bruge de tre forskellige muligheder.
Ad: Ad er hvis du skal 'ned ad gangen til højre' eller 'følges ad' med nogen.
Af: Du kan tørre støv af eller noget kan falde af cyklen.
At: At kan både være det kemiske tegn for Astat, men sædvanligvis bruges det til AT på en anden måde.
6: Sin
Drengen tog ikke hans trøje på, han tog sin trøje på. Denne her kan til tider være tricky, men der er en ganske simpel regel; når den der ejer noget er subjekt, henviser man med sin.
7: Lagde
Han lå ned, han lagde blyanten ned, og han læggede slet ikke noget overhovedet, for det er ikke et ord. Han ligger heller ikke noget ned, hvis han placerer noget lægger han det. Derimod er der en mulighed for at han ligger ned.
Ikke så underligt at mange har svært ved det, men stadig en del af det danske sprog, og at bøje det forkert er en fejl.
8: PÃ¥ hjernen
Overraskende mange laver denne fejl (jeg er også selv skyldig af selv at have lavet den i fortiden), men det hedder altså at man har en sang på hjernen.
Huskeregl: På hovedet i sen med en sang på hjernen.
9: Hoved
Måsker er der så mange der staver det 'hovede' på grund af bøjningerne af ordet; hovedet, hoveder.
Hvad grunden end er, har det i de sidste 140 år skulle staves hoved. Officielt er hovede ikke anerkendt, men fejlen sker ofte, også i officielle tekster, hvilket måske er grunden til forvirringen.
10: Yndling
Måske er blå din yndlingsfarve, eller måske har du hørt piger fortælle om hvordan Harry Styles er deres yndling, men hvis de siger yngling tænker vi ikke på den samme person. Yngling kan være en person, men det kan også være en bådtype eller plante, og i nogen tilfælde kan der være snak om ynglingesaga.
Hvis det så tilmed bliver stavet yngel bliver det meget underligt, medmindre der er snak om øgleyngel eller noget lignende.
Vi kan vist konkluderer at der er mange klassiske fejl, som stort set alle af os begår fra tid til anden. Hvilke sprogfejl irriterer dig mest?